Hav altid en kande koldt vand i køleskabet. Så behøver du ikke lade vandet løbe, hver gang et familiemedlem har lyst til et glas koldt vand.

Men drik i øvrigt gerne så meget vand, du har lyst til, for det er sundt!

Det gode postevand koster kun en tusindedel af, hvad du skal betale for kildevand i supermarkedet.

Iskoldt vand i skoletasken

Vanddunken kan tåle at komme i fryseren, og hvis man fylder den halvt med vand og lægger den i fryseren om
aftenen, tager den ud om morgenen og fylder den op, så har man dejligt koldt vand hele skoledagen.

Børn skal have ca. 1 ½ liter væske om dagen og når det er varmt og de bevæger sig f.eks. ved sport, skal de jo have endnu mere. Hvis væskebehovet bliver dækket af saft, sodavand eller kakaomælk, der er fyldt med sukker, kan det give store konsekvenser for trivsel og sundhed.

Mange børn ved ikke, hvor vandet kommer fra. De åbner bare for vandhanen, for der er jo rigeligt af det. Vi synes,
det kunne være sjovt, hvis skolebørnene kunne få en oplevelse af, at vand bare ikke er vand, men en livs-
vigtig faktor og samtidig vide hvilken katastrofe det ville være, hvis vi intet vand havde. Hvad ville de f.eks. gøre, hvis skolen ikke havde vand en hel dag ?

Der er flere fordele ved ar drikke vand fra vandhanen frem for vand fra en flaske. Kravene til indhold af forskellige stoffer er væsentlig større til vandet fra vandhanen end til vandet på flaske. En anden ting er prisen. Prisen for en drikkedunk fyldt fra vandhanen er kun 2,4 øre.